Jeg havde hørt meget godt om Marstal Søfartsmuseum og siden der ikke var nogen vind og busserne alligevel kører gratis, besluttede vi at tage turen til Marstal. Det tager en times tid at køre de 24km fra den ene ende af Ærø til den anden og man får i tilgift mulighed for at se en del af øens mindre landsbyer, da bussen tager en hyggelig snørklet rute.
Marstal Søfartsmuseum kan byde på skygge og svale, dunkle lokaler på en hed vindstille sommerdag. Og skibsmodeller. Masser af skibsmodeller.
 |
| Det skal ikke hedde sig at man ikke bliver advaret. |
 |
| Skibsmodeller. Flotte, detaljerede ... |
 |
| ... og i alle afskygninger. |
Museet formidler Ærø og Marstals søfarts-historie med et væld af skibsmodeller, malerier og plancher med tekst. Efter et par halve timers vandren rundt i de hyggelige lokaler opnår man dog et vist mætningspunkt. Museet forsøger at pifte oplevelsen lidt op ved blandt andet at have et bånd (kun lyden!) kørende, hvor en ældre sømand fortæller på syngende Ærøsk om sin tid på en pæreskude i begyndelsen af forrige århundrede. Muligvis en interessant historie, men formidlingen fungerer ikke for nutidens unge (og midaldrende) bedre vante museum-gæster.
Den såkaldte skibs-simulator viste sig at være et styrehus fra en kutter, hvorfra man kunne høre en båndsløjfe med motorlarm og et tæppe med påmalet udsigt, der bevægede sig lidt op og ned. Besøgets højdepunkt var da det lykkedes den yngste matros at aktivere Hjerterfri på en skærm der viste en radar-simulation.
Vel tilbage i Søby var det tid for den sidste proviantering og planlægning, siden der ikke var nogen vind ville vi tage et lille stræk for motor ud til en ankerplads.
Valget faldt
endnu en gang på Illum Ankerplads, denne gang på nordsiden, da vejrmeldingen fortalte om SØ-vind for natten.
Vi ankom ved 20-tiden og sprang straks i det stille klare vand for at svømme ind til Illum. Sidst jeg var her for et par uger siden - og på "ydersiden" - var her et væld af brandmænd i vandet, en plage som har huseret i Lillebælt og omegn denne sommer. Men de kan måske ikke komme i gennem det lille lavvandede løb ind til ankerpladsen.
 |
| Er det svært for brandmænd at passere her? |
 |
| Vi var ikke de eneste der havde fundet vej til Illum Ankerplads. I alt lå her et dusin både. Vi lå tættest på kysten, ca 100m på 2m vand. Det undrer mig, at flere katemaraner ligger så langt ude. Er det ikke netop en af pointerne ved flerskrogsbåde, at man kan gå tæt på kysten? |
 |
| Et par falske crocs til 50kr er perfekte til når en stenet strand skal udforskes. I hvert fald meget bedre end ingenting. |
 |
| Strandfund. Et svaneæg? |
 |
| En matros svømmer tilbage til John i solnedgangen over Helnæs. |
 |
| Men kabysofficeren bagte smørstegte pandekager, blev havbunden udforsket af en matros. |
Efter fire timer på køjen, kun afbrudt af et par ankervagter, stod jeg op kl fire og kunne glæde mig over en frisk SØ-vind. Den første time havde vi et reb i storen, men kl 6:30 kunne jeg rebe ud igen og vi strøg op i gennem Lillebælt med god fart. Matroserne vågnede ved 10-tiden og fik til opgave at rydde lidt op i provianten. Sour Cream and Onion chips og varm cola til morgenmad,
what's not to like ..?
 |
| Morgenstund har guld i mund. |
 |
| Auto-piloten Børge valgte at gå i stykker og er her kommet i skammekrogen. |
Det tog præcis 10 timer at tilbagelægge de 46sm til Bogense, hvor togtet nu er ovre.
Tilbage er noget fejlsøgning af en mindre diesel-læk fra motoren et sted (hvor hvor hvor?), samt omtrækning af et kabel til søvands-kølingen. Men: den tid, den glæde.
