16. juli 2018
Min oprindelige plan om to-tre dages transport-sejllads til Göteborg for at følges på sommertogt med
det gode skib Helge måtte revideres, da vejrudsigten for den kommende uge bød på enten ingen vind eller vind fra den helt forkerte retning.
Det kan være en hård proces for skipper når gode planer sådan går i vasken, men efter at have sovet på det kom jeg til den erkendelse at det vel er en del af vilkårende for at sejle. Fem dages singlehand-sejllads forude var jo ikke gået i vasken.
Nuvel, mandag morgen gik jeg ud af Bogense og drejede til venstre ned mod Lillebælt.
 |
| Genakkeren luftes. |
Ved insejlingen til Lillebælt hørte jeg tre ordentlige "klunk" mod kølen og jeg blev ret forskrækket. Grundstødning er jo ikke det første man tænker på, når man har 30 meter vand under kølen. Det viste sig at være en gaffelgren på et par meter, efterfølgende sad dens "Y" fast i roret og jeg kunne vrikke den fri med bådshagen. Efterfølgende sneg den sig videre en meter under overfladen mod næste stakkels offer.
 |
|
Det obligatoriske “På vej under en Lillebæltsbro” billede. |
 |
| Ditto |
På store dele af strækket var der ingen vind. Overhovedet. Det betød en del motor-sejllads og noget af tiden blev brugt på at installere et volt-meter til forbrugsbatteriet. Nu kan jeg holde øje med selvstyrerens strømforbrug.
 |
| Helnæs Fyr. |
Da jeg ikke havde hverken travlt eller noget at skulle nå, besluttede jeg at affinde mig med det til tider meget langsomme tempo og begynde at lede efter en passende ankerplads ved 20-tiden. Valget faldt på en plads ved øen Illum i Helnæs Bugt.
 |
| Solnedgang over Helnæs set fra Illum Ankerplads |
Der lå to andre både et stykke væk fra min plads og efter mørket faldt på faldt vinden også og der blev helt stille. Ikke engang vand der klukkede mod båden kunne jeg høre. Det gjorde dog ikke nattesøvnen bedre, når man ligger for anker og er alene sover man let og har tendens til at stikke hovedet ud og kontrolle om man stadig ligger som man har redt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar