Sommertogt med matroserne, dag 7+8 (Søby - Illum Ankerplads - Bogense)

Jeg havde hørt meget godt om Marstal Søfartsmuseum og siden der ikke var nogen vind og busserne alligevel kører gratis, besluttede vi at tage turen til Marstal. Det tager en times tid at køre de 24km fra den ene ende af Ærø til den anden og man får i tilgift mulighed for at se en del af øens mindre landsbyer, da bussen tager en hyggelig snørklet rute.

Marstal Søfartsmuseum kan byde på skygge og svale, dunkle lokaler på en hed vindstille sommerdag. Og skibsmodeller. Masser af skibsmodeller.

Det skal ikke hedde sig at man ikke bliver advaret.

Skibsmodeller. Flotte, detaljerede ...

... og i alle afskygninger.

Museet formidler Ærø og Marstals søfarts-historie med et væld af skibsmodeller, malerier og plancher med tekst. Efter et par halve timers vandren rundt i de hyggelige lokaler opnår man dog et vist mætningspunkt. Museet forsøger at pifte oplevelsen lidt op ved blandt andet at have et bånd (kun lyden!) kørende, hvor en ældre sømand fortæller på syngende Ærøsk om sin tid på en pæreskude i begyndelsen af forrige århundrede. Muligvis en interessant historie, men formidlingen fungerer ikke for nutidens unge (og midaldrende) bedre vante museum-gæster.

Den såkaldte skibs-simulator viste sig at være et styrehus fra en kutter, hvorfra man kunne høre en båndsløjfe med motorlarm og et tæppe med påmalet udsigt, der bevægede sig lidt op og ned. Besøgets højdepunkt var da det lykkedes den yngste matros at aktivere Hjerterfri på en skærm der viste en radar-simulation.

Vel tilbage i Søby var det tid for den sidste proviantering og planlægning, siden der ikke var nogen vind ville vi tage et lille stræk for motor ud til en ankerplads.

Valget faldt endnu en gang på Illum Ankerplads, denne gang på nordsiden, da vejrmeldingen fortalte om SØ-vind for natten.

Vi ankom ved 20-tiden og sprang straks i det stille klare vand for at svømme ind til Illum. Sidst jeg var her for et par uger siden - og på "ydersiden" - var her et væld af brandmænd i vandet, en plage som har huseret i Lillebælt og omegn denne sommer. Men de kan måske ikke komme i gennem det lille lavvandede løb ind til ankerpladsen.

Er det svært for brandmænd at passere her?

Vi var ikke de eneste der havde fundet vej til Illum Ankerplads. I alt lå her et dusin både. Vi lå tættest på kysten, ca 100m på 2m vand. Det undrer mig, at flere katemaraner ligger så langt ude. Er det ikke netop en af pointerne ved flerskrogsbåde, at man kan gå tæt på kysten?

Et par falske crocs til 50kr er perfekte til når en stenet strand skal udforskes. I hvert fald meget bedre end ingenting.

Strandfund. Et svaneæg?

En matros svømmer tilbage til John i solnedgangen over Helnæs.

Men kabysofficeren bagte smørstegte pandekager, blev havbunden udforsket af en matros.

Efter fire timer på køjen, kun afbrudt af et par ankervagter, stod jeg op kl fire og kunne glæde mig over en frisk SØ-vind. Den første time havde vi et reb i storen, men kl 6:30 kunne jeg rebe ud igen og vi strøg op i gennem Lillebælt med god fart. Matroserne vågnede ved 10-tiden og fik til opgave at rydde lidt op i provianten. Sour Cream and Onion chips og varm cola til morgenmad, what's not to like ..?

Morgenstund har guld i mund.

Auto-piloten Børge valgte at gå i stykker og er her kommet i skammekrogen.

Det tog præcis 10 timer at tilbagelægge de 46sm til Bogense, hvor togtet nu er ovre.

Tilbage er noget fejlsøgning af en mindre diesel-læk fra motoren et sted (hvor hvor hvor?), samt omtrækning af et kabel til søvands-kølingen. Men: den tid, den glæde.

Sommertogt med matroserne, dag 6: Flensborg - Søby (38sm - 10t)

Endnu inden solen var stået op, stod John ud af Flensborg Havn og satte kursen ud i fjorden. Morgenen var vindstille og vi måtte gå et par timer for motor før vinden fik fat. To timers motorgang fra en Volvo Penta årgang 1984 er åbenbart ikke nok til at få liv i besætning bestående af et par teenagere. De sov sødeligt til langt op af formiddagen. Hele dagen sejlede vi på styrbord halse selvom vi skiftede retning flere gange.

Over frokost passerede vi spidsen af Ærø og kunne dreje ind mod Næbbet og Søby.

Skjoldnæs Fyr.

Sidst jeg var sejlende til Søby var i det gode skib Tusindfryd, med samme besætning som på denne tur samt skipperen på det gode skip Helge. Jeg var spændt på at se om stedet kunne leve op til tidligere tiders storhed.

Marine-området har fået en opgradering. Her er en næsten ny kæmpe-legeplads og faciliterne er også gode. Hvad vigtigere er for proviant-officeren er tilstedeværelsen af både en Brugs og en bager. Stranden er lækker og med klart vand og ligger mindre end et stenkast fra marinaen.

Søby Trælast er ikke mere. Man kan åbernart ikke basere en forretning på lejlighedsvis sæson-salg af mindre presenninger.

Der er en mindre aktiv fiskeflåde på havnen og her ligger også Ærøs største arbejdsplads, værftet.

Vi håber der er åbent i morgen.

På havnen ligger el-færgen Ellen (EL-len, get it?) som er ved at blive gjort klar til drift.

Ellen

Søby er et stop værd på en tur til det Sydfynske. Her kl 22 i højsæsonen er der stadig ledige pladser i marinaen - og det er godt udgangspunkt for yderlige udforskning af området, både til vands og til lands. Busserne kører gratis på Ærø, fra Søby er der ca en times rejse til øens modsatte ende, Marstal.

Dette skilt står på stranden, hvor der helt korrekt er ganske rart.

Sommertogt med matroserne, dag 5: Overligger-dag i Flensborg

Hvad kan man lave en hel dag i Flensborg? Under normalle forhold ville en byvandring være på programmet, men den stegende hede og brændende sol gjorde ikke dette særlig attraktivt. Valget faldt i stedet på et museumsbesøg på Schifffahrt Museum Flensburg (ja, det staves med tre f'er) - det fristede at gå omkring indendørs i svalende skygge.

Schifffahrt Museum Flensburg er et traditionelt museum i den forstand at der er flest ting at kigge på, der er meget få ting eller aktiviteter, som man ville forvente af et mere moderne museum. Men alle plancher og tekster er på de tre hovedsprog; tysk, engelsk og dansk og meget informative.

Masser af modeller i montrer - nix pille.

Museet formidler fint historien om Flensborg og søfartens betydning for byen og dens udvikling. For nærværende skribent var det ny viden, at Flensborg har stået for importen af de fleste varer fra Vestindien til Norden og at der har været indtil flere værfter.

Ved kajen foran museet ligger Samlingen Klassiske Yachter, som er en samling lystbåde, der viser udviklingen indenfor søsporten.

Samlingen Klassiske Yacther.

Een af disse smukke træskibe er Luna VIII, som har fået lov til at beholde dens kaldenavn DEN 11, selvom den i dag er tysk ejet. Den blev bygget i Svendborg til Chr. X i 1935 og er efter sigende i nærmest original stand.

Den smukke 10mR Luna VIII

Flensborg Havn huser også en kulfyret dampdrevet færge - bygget på værft her i byen. Heldet ville at de i dag fyrede op i kedlerne og sejlede en tur - med ægte tuden i hornet.

Noget så sjældent som en damper på noget så sjældent som en overskyet sommerdag.

En af reglerne i Johns skibs-reglement blev overtrådt af en matros i går, hvilket medførte hyggeligt kortspil i cockpit-teltet mens det øsede ned og tordnede i en times tid.

Følg reglerne eller lid straffen.

I morgen går turen tilbage til Danmark og det var i eftermiddags dags for at få fyldt drikkevands-depoterne op. Denne proces skulle vise sig at blive yderst kompliceret.

Et tilsyneladende helt uskyldigt betjeningspanel.

Betragt ovenstående panel. Hvordan tænder man for vandet? Man "swiper" sit kort og trykker på Wasser-knappen. Så langt så godt, vandet strømmede ud og jeg fik fyldt alle de små halv-liters flasker. Hvordan stopper man så vandet? Mens vandet fossede ud med 1 liter i sekundet stod jeg længe og ledte forgæves efter en Stop-knap. Jeg prøvede uden held at trykke på Wasser-knappen igen. Jeg swipede kortet igen. Trykkede på Wasser-knappen, trykkede på den mystiske "Booking back to card"-knap. Intet hjalp. Den stikkende sol og vandslangen med de fossende vand-mængder var ved at gøre mig lettere irriteret over dette håbløse bruger-interface. Med yderligere desperat eksperimenteren kom jeg frem til at;

Således stopper man vandet på Flensborg Havn:

1. Tryk på Booking back to card
2. Swipe kort
3. Tryk på Wasser

Logisk, ikke?

Sommertogt med matroserne, dag 4: Sønderborg - Flensborg (20sm - 5:30)

Skipper tog morgenvagten og satte kursen mod Flensborg, mens mandskabet blev på køjerne for at få indhentet noget af teenage-årenes kroniske søvnunderskud. Der var let vind fra E og vi kunne holde 3-4-5 knob ind af Flensborg Fjord.

Rinkenæs Fyr

Grænsen mellem Danmark og Tyskland går midt i gennem Flensborg Fjord.

Styrbord i Danmark, bagbord i Tyskland

For førstegang i min ejertid fører John gæsteflag.

Vi stødte ind i et par kapsejlladser på Flensborg Fjord. Det var sjovt at beskue besætningers dygtighed med skift af sejl og jeg fik øvet mig i vigeregler, da vi havnede mit i feltet der krydsede fjorden.

Et mylder af joller

Billedet er taget umiddelbart efter en yderst behændig spiler-sætnin. J/24, som der var et dusin af.

Fridtjof Nansen, ikke at forveklse med MS Fridtjof Nansen.

Der er mange havnemuligheder i Flensborg og omegn. Vi valgte Im-Jaich, som ligger aller-inderst. Når man er på byferie vil man ikke ligge i flere km afstand. Hos vores hafenmeister - som påstod at han ikke kunne eet ord dansk - kunne vi købe et adgangskort til broen, som er aflåst for almuen.

I Flensborg inderhavn er et leben und spetakel, som virker nærmest eksotisk på os udkants-danskere. Trafik, sirener, et mylder af mennesker, langskæggede voksne mænd med strikhuer på i varmen på lange skateboards, musik og masser af boder og havneknejper, hvor man kan lade sig friste af ægte tysk bratwurst og øl i lange baner.

En gåtur i centrum afslører flere ældre hyggelige stræder.

Morgendagens vejrkort

I morgen bliver en overligger-dag, et regnområde med kraftig blæst er forudsagt til at skulle gøre sin ankomst.

Moin!

Sommertogt med matroserne, dag 1+2+3: Bogense - Årøsund - Dyvig - Sønderborg

Sejladsen fra hjemhavnen Bogense til Årøsund skete for en stor dels vedkommende for motor. I Lillebælt fik skipper dog lejlighed til at sætte sejl og der kunne til hans store glæde krydses i 2-3 knobs medstrøm (målt topfart 8.1 knob).

Velankommet til Årøsund, hvor de ledige pladser er mange og markeret med bredde, var det tid for en tidlig aftensmad. Valget faldt på det første og bedste sted, Havnegrillen. Det var så kvælende varmt at hverken mandskab eller skipper kunne overskue at søge andre alternativer. Sidenhen kunne vi se at badehotellet også tilbød bespisning fra resturanten.

Efter at have stået i kø i 15 minutter for at afgive vores bestilling i Havnegrillen fik vi af vide af, en af de mange ungarbejdere, at der muligvis kunne forekomme ventetid. Denne benyttede vi til at skubbe et bord i skyggen og betragte Årøsundfærgens afgang og ankomst, inden et svagt højtaler-udkald forkyndte at tre burgere var klar. Uden pomfritter, men dog med den friske storby-cafe-agtige træpind stukket igennem den bløde sesambolle.

Aftenens is samme sted blev opgivet, da vi havde taget et blik på køen - før bestilling.

Årøsund fyr

Skipper stod tidligt op og med afgang kl 7 satte vi kursen mod Dyvig, hvilket blev en tur for motor hele vejen.

I Stegsvig bugt blev mandskabet purret og tvunget på dæk for at nyde den flotte indsejling. Skippers betænksomhed med denne gestus blev dog kun i ringe grad honoreret.

Der er ikke langt mellem bøjerne eller til land i Stegsvig

I Dyvig er der to havne, Badehotellet og Bådelauget. Vi valgte sidstnævnte (rent tilfældigt), betalte vores havnepenge og pakkede badetøjet, for: Ovre ved badehotellet er en badebro, hvorfra man kan hoppe i vandet uden at skulle igennem den plumrede strandbred. Hvad bedre er, der er også en oppustelig hoppeborgs-pyramide i bassinet. Hvad mere kan man ønske sig på en brændende varm sommerdag? Hvor solen stikker og hvor varmen rigtig kan samle sig i den gryde Dyvig er - omgivet af høje bakker på tre sider.

Badehotellets havnemester ville det anderledes. Efter vi nær var hoppet i det fristende vand kom han tøffende i en gummibåd og bekendtgjorde at faciliterne kun var for hans bros gæster. Nej, vi kunne ikke betale for at få adgang til hoppeborgen. Nej, vi kunne ikke betale for at hoppe i vandet fra hans bro. Vi kunne sejle vores båd over og indløse billet til broen og havnen. Der kom min stædighed og modvilje mod dette sære arrangement dog i vejen og vi måtte luske tilbage til John, hvor dagen blev brugt på at spise Kong Fu is, læse og spejde misundeligt over på Badehotellet. En lektion rigere.

Dyvig er, som rygterne antyder, hyggelig og romantisk. Men er måske mere målrettet par, som er ude efter at ligge omgivet af flot natur og som måske vil lade sig friste af en middag på Badehotellet. For et mandskab bestående af over-ophedede teenagere er Dyvig mindre tiltrækkende.

Kursen blev derfor i dag sat mod Sønderborg, hvor vi vil bunke diesel og proviant.

Stegsvig. På denne sand-tange ligger en flok geder(!) og soler sig.

Vinden var i V så indtil "knækket" i Alssund gik vi for motor. Der var mange på sundet i dag, som skulle både den ene og den anden vej. Det er hyggeligt med så mange andre skibe - omend vinke-armen kan blive træt. Jeg var ikke den eneste skipper der blev træt af at vinke i løbet af dagen.

Det er svært at genskabe på billede, men her er en armada af sejlskibe på vej gennem Alssund.

En matros var så uforsigtig at komme på dæk, netop som dagens sejllads gik ind i sin mest spændende fase, kryds gennem det smalle sund. Vinden drillede, der var strøm og mange andre både at tage hensyn til.

De både man sejler agterud på kryds er uforvarende med i en improviseret kapsejllads. Denne tysker "kæmpende" vi længe med/mod.

Gasten fik øvet sig i at håndtere genua-skøderne ...

For anden gang på en uge skulle John i gennem Chr. X's Bro - denne gang nordfra og denne gang med betydeligt flere medsejlere. En skipper råbte til mig "Få det sejl ned - portvagten bliver tosset, hvis du sejler for sejl foran broen". Nuvel, jeg havde hørt samme rygte på Facebook og vi startede pænt motoren og sejlede i cirkler sammen med de andre, indtil klokken blev præcis 13:38 som annonceret på uret - og broen gik op.

Så er det med at komme afsted under broen.

Der er andre familier på sejlerferie til Sønderborg.

I Sønderborg marina, som ligger en km syd for selve byen, betaler man for pladsens bredde. Ikke bådens. Det ville have været rart at vide, inden vi lagde til og bredte os på en 3,6m plads. 

Fuldt ud passende træer på en kvælende varm Sønderborg marina.

Stranden ligger lige E for marinaen og - endelig! - en strand med sandbund, frisk vand og ingen brandmænd. Mandskab og skipper nød det næsten kølende vand i en times tid inden eftermiddagskaffen kaldte.

I skrivende stund er der 35C om læ på John. Man skal ikke klage over sol og varme i den danske sommer, men efter en gåtur til byen efter proviant og pose-is til iskassen, kunne man godt trænge til en brise og en sval skygge.

Singlehand sommertogt, dag 5: Norsminde - Bogense (30sm - 6t)

Fredag d. 20. juli 2018

Efter dagens morgentoilette, mødte dette mig da jeg kom tilbage til båden:

Der er faldet noget af.

En skrue lå på dækket ved mastefoden og jeg har ikke kunne finde ud af hvor den kommer fra. Enten er det en elegant eksekveret prank af de lokale i nattens løb eller også ..? Der var ikke så meget andet at gøre, end at lægge den i køkkenskuffen og håbe at der ikke er mere der vil falde af under turen hjem.

Hjemturen foregik nedaf den jyske østkyst i V vind, 6-8ms, hvilket betød meget lidt sø, perfekte forhold. Der var derfor overskud og mulighed for at eksperimentere lidt.

Stress-test 1: Børge

Inden jeg monterede et volt-meter på forbrugsbatteriet havde jeg været usikker på, hvor meget strøm min Autohelm 800 selvstyrer, Børge, brugte. Dagens ene eksperiment skulle give et fingerpeg om dette. Jeg aflæste strømstanden ved afgang; 12.8V  

Efter fem timers hårdt arbejde (se ovenstående klip) var strømstanden 12.7V. Konklusion: Meget mindre end forventet og jeg kommer til at forlade mig på Børges hjælp meget på de kommende togter.

Hvorfor hedder min selvstyrer Børge? Fordi den pose den lå i da jeg overtog båden har en fin brodering med navnet Børge. Måske navnet på en tidligere ejer af John?

Mød Børge.

Stress-test 2: Skippers tillid til Navionics

Selvom jeg har lagt en sikkerhedes-margin ind på min dybgang synes jeg Navionics er lidt optimistik mht at lægge kurser, den skærer rask væk ind over grunde jeg selv ville gå langt udenom. Men i dag havde jeg besluttet at følge dens anbefaling til punkt og prikke. Også selvom det betød at vi skulle sejle indenom flere afmærkninger.

Vi sejlede flere stræk med under tre meter vand. Too close for comfort - men man kan vænne sig til meget.

Her må vi konkludere, at denne ene gang gik det ikke galt - og det bør det jo heller ikke. Jeg skal nok tilvænnes yderligere til Navionics' anbefalinger, før jeg stoler helt på dem.

Lakridspibe-reglen

Som en del af skibs-reglementet for John gælder der en lakridspibe-regel. Den går ud på at når hastigheden i knob er lig med dybden i meter, ja så udløser det en lakridspibe til hele besætningen.

Så er der lakridspiber til alle!

Singlehand sommertogt, dag 4: Juelsminde - Norsminde (29sm - 8:30)

Torsdag d. 19. juli 2018

Vågnede med sprængfyldt blære og dundrende hovedpine efter en ellers udemærket lang søvn. Efter lidt indkøb i den nærliggende Rema 1000 og væskeindtag har jeg ordineret mig selv en halv overligger-dag, hvor tiden tilbringes på køjen om læ i ly fra den stikkende sol. Stærk kaffe og stærke hovedpinepiller henholdsvis løfter moralen og dæmper smerterne.

Efter frokosten gik vi ud af Juelsminde. Morgendagens verjudsigt meldte om V-vind, hvilket ville være perfekt for hjemturen til Bogense, hvis jeg kunne ende et sted hvorfra en sydlig kurs kunne lægges i morgen. Kursen blev derfor sat for nordgående. Fra skipperen på det gode skip Stoppenålen var jeg blevet advaret om et ungdomstræf i Tunø havn, hvorfor denne mulighed blev udelukket.

I næste uge er der Fyn Rundt For Bevaringsværdige Træskibe. Dette rejser mindst to spørgsmål; 1) Hvilke kriterier skal et træskib opfylde for ikke at være bevaringsværdigt? og 2) Hvordan kan man kalde en sejllads der går fra Bogense til Svendborg for Fyn Rundt?

Nuvel, smukke var de, træskibene der var på vej sydover.

Grønne Erna

Elbe

Endnu et flot træskib

Dagens sejllads bød på alt fra vindstille til muligheden for at afprøve Johns 80/20 rebe-regel. I så skiftende vejr har skipper en tendens til at nærstudere og (over)-fortolke sejllads-udsigterne fra diverse hjemmesider og apps. Slående for dem alle er, at der ikke angives en usikkerheds-faktor. Eksemplet nedenfor viser en typisk afvigelse mellem teori og praksis.

Sejlsikkerts "forudsigelse" for kl 19: 6-8ms. Klokken var på dette tidspunkt rent faktisk 19.

Det reelle vejr også kl 19. Ingen vind. Overhovedet. Vindmøllerne på Tunø Knob stod også bomstille. Altså.

Valget for aftenens havn faldt på Norsminde, en mindre havn mellem Hou og Århus. Havneindløbet er meget snævert og jeg skulle tæt på for overhovedet at kunne se det, på trods af udemærket afmærkning. 

Find et havneindløb.

Her er ikke meget plads, til gengæld er her masser af modgående strøm.

Der var 1-2 knobs modstrøm i indsejlingen. Da jeg have taget den første og den bedste grønne plads, fortalte en lokal mig at der kan være op til 3-4 knob i begge retninger (sandsynligvis ikke på samme tid).

Norsminde har et sluseanlæg ...

... hvor man rigtig kan se strømmen.

Badefaciliteterne i Norsminde er fine og varmt badevand er inkluderet i havnepengene på 150 kr, men siden jeg kun har været afsted i fire dage giver det ikke rigtig mening at benytte sig at dette.

Indkøbsmulighederne ligger 6 km væk, men der er gratis cykler til rådighed. Der er også et par spisesteder på havnen, dem nåede jeg dog ikke at afprøve under mit korte ophold.

Kl 22 er der stadig ledige flere pladser og samlet set giver det Norsminde point på singlehand-skalaen, der er hvad der skal være, den ligger tæt på alfarvej og ikke for meget tant og fjas. 

Kylling Gordon Bleu med mos serveret om læ kl 23. Hvad mere kan man forlange?